Stedernes mening.

Thomas Jepsen gjorde en slags status med en udstilling i sit og kones Galerie 2112 i Rødovre. Han er fra den stor 1980er-generation på Akademiet, men har valgt en mere tilbagetrukken tilværelse som idealistisk kunsthandler.
Det er synd, for udstillingen, der havde retrospektiv karakter, viste, hvor bevidst og tidligt, Thomas Jepsen, havde arbejdet med nogle af de problemstillinger, der er fælles for generationer; herunder blandingen af foto og maleri, samt land-art og skulptur, hvor han foregriber de sene 1980eres stramme, anonyme, neo-minimalisme.
Mest konsekvent viste udstillingen kunstnerens optagethed  af rum, hvad enten det var i form af dokumentation af projekter i naturen, hvor han med enkle virkemidler formåede at ændre indtrykket af landskabets karakter.   Betagende var også hans fotografier fra rum i byen, og fra skjulte rum.

Thomas Jepsen har for eksempel opsøgt ældre bygninger og søgt at fastholde deres facinationskraft, eller han har ødet den ved at placere en person- gerne en afklædt kvinde - i rummet for at undersøge, hvilke forvandlinger, der sker hvilke magiske øjeblikke, der opstår.  Hans virkemidler er enkle:  På et loftkammer knæler en nøgen kvinde. Solen falder gennem et vindue og opløser et parti af hendes hud som purt guld.

Torben Weirup   Kult. Red. Berlinske Tidende.